2019 La Sorte Amarone della Valpolicella
Om vinen
Denne Amarone er produceret af druerne Corvina, Corvinone og Rondinella, som er dyrket i Valpolicella området. Vinen er fremstillet efter den traditionelle metode, hvor druerne tørres i små bakker i tørrerum i cirka 120 dage, inden skallerne presses. Efterfølgende er vinen lagret i 18 måneder på små barriques af fransk Allier-eg og store 3000 liters fade, inden den endelig er blevet flaskemodnet i et halvt år før frigivelsen. Farven er meget mørk, næsten sort. Duften og smagen er præget af stor intensitet og kompleksitet med de klassiske Amarone noter af svesker, blommer og krydderier.
Cantina di Negrar betragter sig selv som opfinderen af Amarone. I 1936 skete der en fejl, som viste sig at være held i uheld. Efter at kældermesteren havde glemt et fad med Recioto, opstod en af verdens mest kendte vine. Cantina Negrars vinmarker ligger i den originale Valpolicella Classico zone, og vinen dyrkes efter bæredygtige principper. Kooperativet er blevet kåret som Italiens bedste kooperativ flere år i træk af Weinwirthschaft.
128,00 DKK
pr. fl. v/1