2013 Craggy Range Pinot Noir Te Muna Road Martinborough
Om vinen
Klimaet i Martinborough kan sammenlignes med andre kolde klimaregioner som Bourgogne og Loire-dalen.
I Te Muna Road-marken dyrkes klassiske kold klima-druer som Sauvignon Blanc og Pinot Noir. Marken er opdelt i to niveauer; den øverste del er meget stenet og mager, og producerer enestående raffineret Pinot Noir. Den nedre del af marken er kalkholdig og giver en usædvanlig elegant og holdbar Sauvignon Blanc.
Te Muna Road Vineyard Pinot Noir er lavet af håndplukkede druer, der gæres og lagres på franske egefade. I duften finder man noter af kirsebær, hindbær og grafit. Smagen er fyldig og silkeagtig elegant, og eftersmagen byder på en indtagende livlig bærfrugt og fine tanniner.
Craggy Range er en familieejet vingård, der blev grundlagt i 1998 af Terry Peabody og Master of Wine, Steve Smith. Craggy Range er specialiseret i enkeltmarksvine og er også medlem af "Family of Twelve", en klub for de 12 bedste producenter i New Zealand.
Gården er blevet kaldt "New World Icon of Tomorrow" og har fået hele 98P af Decanter. Craggy Range rangerer konsekvent blandt de 50 bedste vingårde i verden.
239,95 DKK
pr. fl. v/6