2018 Rioja Cerro Añón Gran Reserva Bodegas Olarra
Om vinen
Cerro Añón fremtryller med deres Gran Reserva helt igennem klassisk Rioja. Anerkendte magaziner som Decanter er enige - det er ikke bare klassisk, men også høj kvalitet.
Et særligt karaktertræk ved klassisk Rioja er den udtalte balance, man får ved at anvende druer fra forskelligartede terroirs - her Rioja Altas lerholdige- og Rioja Alavesas kalkstensrige jorde. Rioja-appelationens regler foreskriver, at Gran Reserva skal modne minimum 24 måneder på fad. Cerro Añóns Grand Reserva har dog fået 30 måneders fadlagring, hvilket giver vinen en langt højere grad af kompleksitet.
Bodegas Olarra har skabt en elegant og dyb Gran Reserva med mørke bær, krydderier, røg og cedartræ. Et fremragende eksempel på, hvorfor vi elsker klassisk Rioja Gran Reserva.
Cerro Añón Gran Reserva modnes på en blanding af nye og gamle fade fra Frankrig og USA. Den endelige sammensætning afhænger af årgangen, amerikanske fade giver en sødmefuld vin med udtalte vaniljenoter, og de franske giver klassiske vine med mere frugtfokus. Alle fade brugt til Cerro Añón Gran Reserva er af typen mellem ristede/Toast, der giver let ristede noter til vinen.
Olarra er en familie vingård beliggende i udkanten af Logroño i det østlige del af Rioja Alta sub-zonen. Bodegas Olara vingården er et af Riojas mest besøgte turistmål, da det ved opførslen i 1973 var et af de mest moderne bygningsværker i regionen og var med til at starte den designtrend, der senere bredte sig til hele den spanske vinindustri.
99,00 DKK
pr. fl. v/6