2022 Riparosso Montepulciano d´Abruzzo Illuminati
Om vinen
Riparosso Montepulciano d´Abruzzo er en af de vine, der giver meget værdi for pengene. Med sin bløde og afbalancerede profil står den som en behagelig følgesvend til både hverdagsmåltider og særlige anledninger. Gennem årene har den fået anerkendelse for kvalitetsniveauet i forhold til prisen fra italienske vinanmeldere. Vinen er fremstillet på 100% Montepulciano-druer fra markerne omkring Controguerra. Marken ligger omkring 260 meter over havets overflade, tæt ved Adriaterhavets varme kyster. Jorden består primært af ler, hvilket giver vine med dybde og koncentration. Druerne høstes og presses nænsomt, hvorefter mosten gennemgår en lang gæring i ståltanke. Efter den malolaktiske gæring lagres vinen seks måneder på Slavonske egetræsfade, hvorefter den aftappes. Den byder på en indsmigrende duft af modne sorte kirsebær og blomme med noter af sort te, lakrids og krydderier. I munden er den rund og fyldig med dyb frugt og fine tanniner og en vedvarende afslutning.
69,00 DKK
pr. fl. v/6