Le Black Label Réserve Brut Champagne Lanson
Om vinen
Le Black Réserve er skabt af husets kældermester, Hervé Dantan, og er en champagne, der overrasker selv de mest erfarne champagnekendere med sin friskhed, kompleksitet og struktur.
Den er resultatet af en omhyggelig udvælgelse af de bedste parceller og deres unikke terroir, herunder nogle af de mest eftertragtede Crus i Champagne. Le Black Label Réserve nyder godt af en lang lagring på egetræsfade i mindst fem år, hvilket giver en fantastisk kombination af kompleksitet og fylde. Den har en gylden farve med lyse nuancer og en flot mousse. Duften er indbydende, frisk, fyldig og frugtrig med noter af citrus, hvide blomster og abrikos. Smagen er elegant og kompleks med hints af kiks, mandler, honning og søde krydderier, samt undertoner af lakrids og våd flint. Moussen er delikat med fine, livlige bobler.
I Paris er Lanson det foretrukne valg til at fejre hverdagens store øjeblikke - ingen andre champagner sælger bedre på de parisiske restauranter. I England har Champagne Lanson været Kongelig Hofleverandør siden 1900 og er også den officielle champagne til den prestigefyldte Grand Slam-turnering i tennis - Wimbledon. Som det tredje ældste champagnehus er Lanson perfekt til at fejre både hverdag og fest!
Champagne Lanson ønsker også at være en pioner inden for bæredygtig vinproduktion. 16 hektar af deres 57 hektar (i Verneuil og Vandières) dyrkes økologisk og biodynamisk, og de bruger hjemmelavet kompost som gødning. De undgår at komprimere jorden for at øge den underjordiske biodiversitet og hjælper proaktivt deres samarbejdspartnere. Lanson er det første champagnehus nogensinde til at etablere en kollektiv struktur for bæredygtig vinproduktion sammen med deres drueavlere.
299,00 DKK
pr. fl. v/6